Ring til advokat Elna Barsøe og få et GRATIS formøde - telefon 40 45 15 51

af advokat Elna Barsøe


Hvis du lever i et papirløst parforhold, er du og din samlever ikke arveberettigede efter hinanden, uanset hvor længe I har boet sammen. Ønsker I at sikre hinanden, kræver det derfor, at I opretter et testamente for at undgå uforudsete problemer, hvis den ene af jer går bort.

Statistikken viser, at flere og flere gennem årene har valgt at forblive ugifte, selvom der kom børn i forholdet. Alligevel har samlevende ingen legal arveret, men det er muligt ved testamente at tilvælge legal arv som for ægtefæller. Dermed vil I arve hinanden på næsten samme vilkår, som hvis I var gift og havde særeje.

Tvangsarvereglerne sætter imidlertid en grænse for, hvor stor en del af din formue, som du kan testere over. Tvangsarvinger er livsarvinger (ægtefælle/registreret partner og børn, børnebørn mv.), og tvangsarven kan ikke kan fratages dem ved testamente.

Er der ikke oprettet testamente, tilfalder den ene halvdel af afdødes bo den længstlevende ægtefælle, mens den anden halvdel fordeles mellem børnene. Er der ingen børn, arver ægtefællen det hele – og omvendt: Er der ingen ægtefælle, arver børnene det hele.

Opret testamente

Du og din samlever vil altså ikke arve hinanden uanset samlivets længde, medmindre I har oprettet et testamente. Ønsker I at sikre hinanden, kræver det derfor, at I opretter et gensidigt udvidet samlevertestamente, hvilket giver fordele for den længstlevende.

Har samlevende ingen børn, har I mulighed for via et udvidet samlevertestamente helt eller delvist at arve hinanden, som om I er ægtefæller – eller indsætte hinanden som eneste arving.

Har du livsarvinger, det vil sige fælles børn eller børn fra tidligere forhold, udgør deres tvangsarv tilsammen ¼ af din formue. Resten eller ¾ af din formue kan du selv bestemme over og testere til fordel for samleveren eller andre.

Hvis I opretter et udvidet samlevertestamente, således at I testerer mest muligt til samleveren, kan I lade samleveren arve op til 7/8 dele af ens formue og derved sikre, at den længstlevende samlever forhåbentlig vil få økonomisk mulighed for at blive i det fælles hjem. Man kan ikke sidde i uskiftet bo som samlevende, og netop derfor er der mange, der ønsker at begrænse børnenes arv så meget som muligt. Ofte er det længstlevende, som ved førstafdødes død, har brug for kapital til at tage sig af børnene m.v.

Ved testamente kan du bestemme over ¾ eller 6/8 af din formue, mens ¼ (2/8) er tvangsarv og skal deles mellem ægtefælle og barn med 1/8 til hver. Hvis der ikke er en ægtefælles, kan du testere over (6/8 + 1/8) 7/8 af din formue til fordel for samleveren.

Betingelser for samlevers arveret

De samlevende skal kunne gifte sig, og må ikke have oprettet andet testamente, der giver en anden samlever arveret. Desuden skal de ved dødsfaldet leve sammen og enten have levet sammen i de sidste 2 år eller vente, have eller have haft et fælles barn.

Som ugifte samlevende skal den længstlevende dog – i modsætning til ægtefæller og registrerede partnere – betale boafgift 15 %.

Arvingsløs kapital

En særlig situation kan opstå, hvis der hverken er arvinger efter loven eller er oprettet et testamente. I denne situa-tion bestemmer arveloven, at arven tilfalder staten. Disse arvingsløse kapitaler indbringer hvert år staten omkring 70 millioner kr.