Ring til advokat Elna Barsøe og få et GRATIS formøde - telefon 40 45 15 51

Tidligere har de fleste nye købere finansieret deres nye bolig ved at optage et kreditforeningslån på 80% af boligens pris og et banklån på de sidste 20%, hvor banken har fået pant i boligen for boliglånet. Dermed er boligen belånt med 100%. 

Fra 1. november skal en boligkøber stille med 5 pct. af købesummen i udbetaling. Det fremgår af en ny bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, og det er således bankerne og den finansielle sektor, som skal overholde bekendtgørelsen. 

Det betyder, at man skal have 100.000 kr. selv for at købe en bolig til 2 mio.kr. Pengeinstitutterne må ikke tilbyde at belåne ejendommen med 95% og tilbyde en nyoprettet kassekredit til de sidste 5%. 

Men har boligkøber allerede etableret kassekredit, kan den benyttes til de sidste 5%.

Der er også undtagelser, som imidlertid forudsætter særlig dispensation, der ikke kan gives af boligkøberens normale rådgiver:
• Hvis familien kan afdrage 5 pct. i løbet af 2-3 år
• Hvis familien er i økonomiske vanskeligheder og sælger for at købe noget billigere, der passer til økonomien.