Arv & ugifte samlevende

af advokat Elna Barsøe


Hvis du lever i et papirløst parforhold, er du og din samlever ikke arveberettigede efter hinanden, uanset hvor længe I har boet sammen. Ønsker I at sikre hinanden, kræver det derfor, at I opretter et testamente for at undgå uforudsete problemer, hvis den ene af jer går bort.

Statistikken viser, at flere og flere gennem årene har valgt at forblive ugifte, selvom der kom børn i forholdet. Alligevel har samlevende ingen legal arveret, men det er muligt ved testamente at tilvælge legal arv som for ægtefæller. Dermed vil I arve hinanden på næsten samme vilkår, som hvis I var gift og havde særeje.

Tvangsarvereglerne sætter imidlertid en grænse for, hvor stor en del af din formue, som du kan testere over. Tvangsarvinger er livsarvinger (ægtefælle/registreret partner og børn, børnebørn mv.), og tvangsarven kan ikke kan fratages dem ved testamente.

Er der ikke oprettet testamente, tilfalder den ene halvdel af afdødes bo den længstlevende ægtefælle, mens den anden halvdel fordeles mellem børnene. Er der ingen børn, arver ægtefællen det hele – og omvendt: Er der ingen ægtefælle, arver børnene det hele.

Opret testamente

Du og din samlever vil altså ikke arve hinanden uanset samlivets længde, medmindre I har oprettet et testamente. 

Arveloven bestemmer, at man ved testamente kan råde over 3/4 eller 6/8 af sin formue, hvis man har ægtefælle og/eller børn/livsarvinger. Den resterende 1/4 er tvangsarv og skal fordeles efter arvelovens regler med 1/8 til hver (½ til ægtefællen og 1 til børnene til sammen). Hvis der ikke er en ægtefælles, kan du testere over (6/8 + 1/8) 7/8 af din formue til fordel for samleveren. Det svarer til 15/16 af alt, hvad parterne samlet ejer. Hvis førstafdøde ikke efterlader sig børn, arver den længstlevende samlever hele formuen.

Ønsker I at sikre hinanden, kræver det derfor, at I opretter et testamente og testere til fordel for samleveren eller andre.

I kan oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, der i arveretlig henseende stiller samlevende næsten som ægtefæller. Det betyder, at der kan testeres 7/8 af arven til samleveren, såfremt førstafdøde også havde børn.

Man kan ikke sidde i uskiftet bo som samlevende, og netop derfor er der mange, der ønsker at begrænse børnenes arv så meget som muligt. Ofte er det længstlevende, som ved førstafdødes død, har brug for kapital til at tage sig af børnene m.v.

Derudover giver det udvidede samlevertestamente en række andre fordele, såsom retten til forlods udtagelse af bestemte genstande, der tilhørte afdøde, fortrinsret til bestemte ejendele samt retten til at benytte reglen om suppleringsarv. Det udvidede samlevertestamente gør det også muligt at anvende reglerne om arvehenstand. Det betyder, at Skifteretten får mulighed for helt eller delvist at yde længstlevende henstand med betaling af arv til førstafdødes børn. Dette vil navnlig være relevant i den ovenfor skitserede situation, hvor udbetaling af arven ville gøre det umuligt for længstlevende at blive boende i det fælles hjem.

Betingelser for samlevers arveret
De samlevende skal kunne gifte sig, og må ikke have oprettet andet testamente, der giver en anden samlever arveret. Desuden skal de ved dødsfaldet leve sammen og enten have levet sammen i de sidste 2 år eller vente, have eller have haft et fælles barn.

Som ugifte samlevende skal den længstlevende dog – i modsætning til ægtefæller og registrerede partnere – betale boafgift 15 %.

Arvingsløs kapital

En særlig situation kan opstå, hvis der hverken er arvinger efter loven eller er oprettet et testamente. I denne situa-tion bestemmer arveloven, at arven tilfalder staten. Disse arvingsløse kapitaler indbringer hvert år staten omkring 70 millioner kr.